Profil og priser

 
(Se priser nedenfor).
 
Advokatfirmaet Mangaard ejes af:  Advokat Vivian Mangaard, R. 
Beskikket af den danske justitsminister og medlem af Advokatsamfundet og Advokaternes Serviceselskab.
Jeg yder advokatbistand og kvalificeret rådgivning inden for en lang række retslige områder for både private og erhvervslivet samt forestår retssager.
 
Jeg er vant til at løse komplekse problemstillinger og lægger vægt på, at mit arbejde udføres fortroligt, effektivt og kompetent.
 
Dertil har jeg igennem årene erhvervet et bredt netværk af samarbejdspartnere og hjælpere, som kan supplere mine kompetencer efter behov og sagens art.

 

Vi udvikler løbende vores rådgivning og service i takt med klienternes skiftende behov, og vi sørger altid for at være opdateret med den nyeste viden.
 
Efter mange år som chef i en stor organisation/koncern nyder jeg den direkte kontakt med klienter og samarbejdspartnere, hvor jeg selv stort set varetager alle aspekter af en sag. Det er mit indtryk at mange vælger mit firma af samme årsag.
 
Men jeg har stadig en stor interesse indenfor den overordnede virksomhedsledelse og varetager gerne bestyrelsesposter  - eller tilknytning til virksomheden som Inhouse-advokat eller firma-ombudsmand.
 
Er forhandlingsvant - også i forhold til faglige organisationer - og har stor erfaring som mødeleder og personalecoach. 
 
Varetager også opgaver på tysk eller engelsk.
 
Kontakt: Send mig gerne en mail på advokat@advokatmangaard.dk 
 
Eller brug den særlige kontaktformular på  denne hjemmeside. 
 
Advokatkontoret ligger i underetagen af min privatbolig i Charlottenlund. 
 
 
Dansk familieadvokat
Dansk boligadvokat
Dansk inkassoadvokat

 

Curriculum vitae
 
Født 1959, Vordingborg
Matematisk student 1978, Nakskov Gymnasium
Underviser 1978/79, Sankt Birgitta Skolen, Maribo
Au Pair 1979, The Shapir Family, London
Højere Handelseksamen 1980, Købmandsskolen København
Uddannelse til stationsbestyrer/togleder 1984, DSB Uddannelsescenter
Deltagelse i lederudviklingsprogram m. diverse leder- og adm.moduler 1987-90.
Merkonom i databehandling 1988, Handelsskolen København
Cand. Jur. 1990, Københavns Universitet
Sagsbehandler Personalefunktionen 1987-89
Produktionsenhedsleder 1989-90, S-togsdivisionen
Plan- og Teknikchef 1991-94, S-togsdivisionen
Administrationschef 1994-2003, Banestyrelsen/Trafikministeriet
Advokatfuldmægtig hos advokaterne Ole og Annet Malmqvist, Hellerup (Familie- og boligadvokater)
 
Iøvrigt
 
Gift med Tom Nørskov og har 2 store piger, Denise og Desiré
 
Udnævnt til Ridder af Dannebrog og var i audiens hos Hendes Majestæt Dronning Margrethe II på Christiansborg, 1999 (Dermed opnået ret til at benytte det store "R." efter navn og titel samt bære det tildelte Ridderkors på brystet ved særlige lejligheder og kirkelige handlinger)
 
Deltaget/deltager i bestyrelsesarbejde i vuggestue, børnehave, skole, grundejerforening, tennisklub m.m.
 
Har været frivillig rådgiver og sagsbehandler i Københavns Retshjælp
 
Særligt hverv: Forretningsfører/administrator for Taarbæk Tennis Klub
 
Har igennem årene deltaget i utallige efteruddannelsesforløb og fagseminarer, både som leder og advokat
 
Priser
 
For en kort vurdering af en sag / svar på konkrete spørgsmål / anbefalinger til videre forløb m.m. vil jeg normalt tage mellem 400 kr. og 800 kr. + moms = mellem 500 kr. (lille starttakst) og 1000 kr. (Normal starttakst)
 
En større skriftlig sagsvurdering samt egentlig sagsbehandling bliver afregnet på baggrund af tidsforbrug og almindelig timepris.
 
Husk at det ofte er muligt at søge fri proces eller retshjælpsdækning fra forsikring i forbindelse med retssager. Jeg bistår ved ansøgningen.
 
Mit mål er at have en rimelig prispolitik, så alle har mulighed for at modtage rådgivning.